I en tid hvor teknologien gør vores hverdag mere stillesiddende end nogensinde, er inaktivitet blevet en af de største trusler mod vores sundhed og velvære. Både i fritiden og på arbejdspladsen oplever danskerne i stigende grad en tilværelse, hvor bevægelse nedprioriteres til fordel for skærme, møder og kontorstole. Men det koster dyrt – for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet som helhed.

Hvorfor er inaktivitet et problem?

Fysisk inaktivitet er en velkendt risikofaktor for en lang række kroniske sygdomme – herunder hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, visse former for kræft og psykiske lidelser som stress og depression. Samtidig forstærkes problemer som fedme, dårligt blodtryk og dårlige led- og muskelforhold af, at mange danskere hverken er aktive i fritiden eller i løbet af arbejdsdagen.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening har “over halvdelen af danskerne ofte problemer med smerter i kroppen – og samtidig er færre og færre danskere fysisk aktive i deres fritid. Det koster både den enkelte og samfundet dyrt.”¹ Den seneste måling fra 2024 viser, at 62 % af danskerne i alderen 25-64 år har oplevet smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led inden for de seneste to uger, mens 60 % har haft smerter i skulder og nakke, og 57 % har haft problemer med ryg eller lænd². Disse tal er særligt alarmerende, når man tænker på, at mange af disse smerter er direkte relateret til stillesiddende arbejde og en generel mangel på bevægelse.

Staten sætter fokus på bevægelse: ”Bevæg dig for livet”

I erkendelse af, at inaktivitet er et samfundsproblem, lancerede regeringen i 2015 initiativet “Bevæg dig for livet” med det ambitiøse mål, at ”Danmark skal være verdens mest aktive nation i 2025”³. Programmet har fokus på at inspirere alle aldersgrupper til mere daglig bevægelse – både i skoletiden, på arbejdspladsen og i fritiden. Gennem oplysningskampagner, samarbejde med kommuner, skoler og virksomheder samt aktiviteter som fælles gå- og løbeevents har “Bevæg dig for livet” forsøgt at ændre adfærd og skabe en bevægelsesglad kultur i Danmark.

Selvom mange kommuner nu tilbyder gratis løbe- og gågrupper, motionscykler i parker og partnerskaber med lokale idrætsforeninger, må man erkende, at vejen mod at blive verdens mest aktive nation stadig er lang. I perioden fra 2015 til 2025 har initiativet løbende justeret sin strategi, og der er blevet lagt særlig vægt på at nå ud til de såkaldt ”inaktive ved lov” – det vil sige voksne, der slet ikke dyrker motion i fritiden. Men selvom flere borgere nu er opmærksomme på budskabet, illustrerer statistik fra 2024, at en stigende andel stadig dyrker for lidt motion, og at smerteproblemer stadig er udbredte.

Inaktivitet på arbejdspladsen er en overset risiko

Mange af os tilbringer størstedelen af vores vågne timer på en arbejdsplads, hvor lange perioder med siddende arbejde især foran skærmen er normen. Det gælder ikke kun kontorjobs; også chauffører, butikspersonale og receptorer oplever, at arbejdet betyder timer i samme stilling. Den manglende bevægelse skaber et miljø, hvor muskler og led stivner, kredsløbet svækkes, og risikoen for muskel skelet besvær stiger markant.

En kontoransat, der sidder ned 7/8 timer dagligt, kan sammenligne sin stillesiddende arbejdsdag med tobaksrygning, set i forhold til de negative helbredskonsekvenser⁴. Det øger risikoen for en lang række livsstilssygdomme, og de smerter, som mange danskere allerede døjer med, forværres yderligere.

Konkrete konsekvenser af inaktivt arbejde

  • Øget risiko for muskel skelet lidelser: Som citatet ovenfor viser, angav mere end 60 % af danskerne i alderen 25-64 år i 2024 smerter eller ubehag i nakke, skuldre, ryg og led².
  • Kroniske sygdomme: Stillesiddende arbejde uden pauser til bevægelse øger risikoen for overvægt, type 2-diabetes og forhøjet blodtryk.
  • Nedsat arbejdsevne: Smerter og stivhed kan føre til hyppigere sygefravær, ringere koncentration og lavere produktivitet, hvilket ikke blot rammer individet, men også virksomhedernes bundlinje.
  • Psykiske konsekvenser: Mangel på bevægelse påvirker både humør og mentale ressourcer. Regelmæssig fysisk aktivitet er en afgørende faktor for at forebygge stress og depression.
Inaktivitet er den store fjende i både fritid og arbejdsliv

Sådan kan arbejdspladsen blive mere aktiv

At bryde stillesiddende vaner på arbejdspladsen kræver både praktiske initiativer og en kulturændring. Nedenfor er en række idéer, der kan implementeres:

  1. Ergonomiske arbejdsstationer
    • Indfør hæve/sænkeborde, så medarbejdere kan skifte mellem at sidde og stå i løbet af dagen.
    • Øg tilgængeligheden af aktive siddetilbud såsom kontorstole med gyngemekanismer eller balancebolde, som fremmer små bevægelser.
  2. Mikropauser og bevægelsespauser
    • Anbefal, at medarbejdere tager  -minutters pauser hver time, hvor de strækker sig ud, går et par skridt eller laver lette øvelser.
    • Brug påmindelser i kalenderen eller via kontorets interne system, så ingen glemmer at bevæge sig.
  3. Gå- og ståmøder
    • Erstat korte interne møder (10-15 minutter) med gåture udenfor eller små rundvisninger i kontorlandskabet.
    • Planlæg stående statusmøder, hvor deltagerne spontant skifter position og undgår lange siddesessioner.
  4. Aktive transportformer
    • Tilskynd cykelpendling ved at etablere cykelordninger, gratis cykelreparation og aflåste cykelparkeringer.
    • Opstil omklædnings- og badefaciliteter, så det bliver lettere at cykle eller løbe til arbejdet.
  5. Fælles træningstilbud og firmamiljø
    • Arranger ugentlige fælles træningssessioner, fx løbe-, gå- eller yoga-hold.
    • Giv tilskud til fitnessmedlemskaber eller sponsorer lokale idrætsforeninger.
    • Skab en intern konkurrence med skridttæller-apps, hvor medarbejdere danner hold og dyste om, hvem der går flest skridt i måneden.
  6. Teambuilding og fællesskab
    • Inkluder fysiske teambuilding-aktiviteter i virksomhedens sociale kalender: friluftstur, sommertræf ved stranden, samarbejdsøvelser i naturen eller GPS-løb.
    • Sæt fokus på at skabe en kultur, hvor motion og bevægelse er en naturlig del af arbejdslivet. Når medarbejdere oplever, at ledelsen prioriterer sundhed, skabes der en fælles ånd, der smitter af på motivationen.
    • Læs mere hos KBHteambuilding.dk, som tilbyder inspiration til teambuilding-arrangementer med fokus på bevægelse.

Mobilisering af en sund arbejdskultur

En af de største udfordringer er ikke kun at skabe gode initiativer, men at opbygge en varig kultur, hvor bevægelse anses som en integreret del af arbejdsdagen, og ikke blot som en ekstra byrde. Ledelsesengagement er afgørende: chefer og mellemledere bør være rollemodeller ved selv at dyrke motion og tage aktive pauser. Når der jævnligt kommunikeres om vigtigheden af aktivitet – fx via intranet, medarbejderblade eller fællesmøder – bliver det nemmere for medarbejderne at prioritere bevægelse.

Desuden er det vigtigt at anerkende, at ikke alle typer arbejde kan gøres ’mere aktive’ i traditionel forstand. For produktionsmedarbejdere med fysisk tunge job kan overbelastning være en risiko. Her handler det i stedet om at fokusere på variation i arbejdsstillinger, pauser med blide udstrækningsøvelser, ergonomisk korrekt løfteteknik og adækvat udstyr.

Inaktivitet i fritiden – et voksende problem

Selvom arbejdslivet er en stor bidragsyder til inaktivitet, må vi heller ikke se bort fra fritiden. Mange danskere tilbringer deres weekender og aftener foran tv-skærmen eller med mobilen i hånden – især yngre generationer. Ifølge “Bevæg dig for livet” er der i 2025 stadig en alt for stor andel af befolkningen, som ikke lever op til de nationale anbefalinger om mindst 30 minutters moderat fysisk aktivitet fem dage om ugen³. Det er vigtigt, at fritidslivet også indrettes med plads til bevægelse – hvad enten det er gåture med familien, boldspil med vennerne eller deltagelse i en lokal foreningsidræt.

Konsekvenserne rammer bredt

Det økonomiske tab ved inaktivitet er betydeligt: både direkte udgifter til sundhedsvæsenet (behandling af livsstilssygdomme, fysioterapi, medicin) og indirekte omkostninger i form af tabt arbejdskraft, sygefravær og nedsat produktivitet. Derudover har inaktivitet en social pris, når smerter og sygdom begrænser deltagelse i sociale og fritidsaktiviteter.

Som samfund er vi derfor nødt til at handle:

  • Virksomheder bør prioritere arbejdsmiljø og forebyggende sundhedsindsatser.
  • Kommuner kan facilitere mere attraktiv infrastruktur for cyklister og motionister.
  • Den enkelte kan arbejde bevidst på at bryde stillesiddende mønstre, både hjemme og på arbejdet.

Læs også: Badevægt med kropsanalyse – Bedst i test

Inaktivitet kan bekæmpes

Der er ingen tvivl om, at inaktivitet er en ’stille epidemi’, som påvirker millioner af danskere både i fritid og på arbejde. Smerter og ubehag, som følge af en stillesiddende hverdag, belaster os fysisk og mentalt – og koster samfundet milliarder årligt. Initiativer som “Bevæg dig for livet” (2015–2025) har sat fokus på problemet, men realiteten er stadig, at mange danskere ikke er tilstrækkeligt aktive¹³.

På arbejdspladsen kan en kombination af ergonomiske løsninger, indførelse af mikropauser, aktive møder og en kultur, hvor motion er en integreret del af dagligdagen, være med til at vende udviklingen. Teambuilding-arrangementer med fysisk aktivitet kan samtidig styrke fællesskabet og arbejdsglæden.

Løsningen kræver, at vi alle, fra ledere til medarbejdere, fra forsamlingshus til virksomheder, forpligter os til at prioritere bevægelse. Når vi tænker på inaktivitet som en fælles fjende, bliver det nemmere at tage initiativerne seriøst. Lad os slå ring om ønsket om et sundere, stærkere og mere aktivt Danmark, både i fritiden og på jobbet.